Christian Egander om afdød konservativ filosof: Hvis alting fortsætter, som det nu er begyndt, kommer vi til at sukke efter Scrutons indsigt

Hvad betyder det i dag at være konservativ, hvis ikke man bare vil råbe slagord, men derimod tænke med udgangspunkt i kærligheden til det nære?

For et par år siden var jeg i Helsingfors til en konference, der skulle beskæftige sig med konservatisme. Her var talere fra et væld af europæiske lande, politikere, intellektuelle, yngre politisk aktive og endda et par rigtige filosoffer.

De sidste finder man ellers ikke mange af i borgerlige kredse, og dette har traditionelt gjort sig særligt gældende i konservatismens rækker. Hvorfor? Ja, en forklaring kunne være, at konservative er dumme. Den liberale filosof John Stuart Mill kaldte i 1800-tallet de konservative »det dumme parti.« Lidt er der vel om det.

Megen konservatisme er ikke stort andet end en vis træghed i opfattelsen, en psykologisk vrangvillighed eller en vis tøven, som velvilligt lader sig overvinde med tiden.

Det er egentlig ikke så dumt, som det kunne lyde. Trods alt handler konservatisme med en sjælden konservativ filosofs ord om at foretrække »det prøvede for det uprøvede.« Heri ligger der en dyb visdom, men det er også en indsigt af den slags, som netop finder sin styrke i, at den slet ikke behøver at blive artikuleret.

Kronik
Berlingske
14/06/2025
Link