Behov for et råd – et samtaleforum mellem religion og samfund
Af Søren Peter Hansen, direktør, Tænketanken Prospekt
I den offentlige debat om en eventuel oprettelse af et formelt råd for tros- og livssynssamfund fremhæves behovet for et struktureret og anerkendt forum, hvor religiøse stemmer kan mødes og tale med staten. Denne debat tager udgangspunkt i et oplevet tomrum i relationen mellem trossamfund og det offentlige Danmark. Midt i denne diskussion overses dog, at et samtaleforum mellem religion og samfund allerede eksisterer.
RESAM (religion og samfund) er en civilsamfundsorganisation, som arbejder for at styrke samspillet mellem religion og samfund. Udgangspunktet er en forståelse af Danmark som et kristent land, hvilket blandt andet er forankret i grundlovens formuleringer og i den overordnede samfundsstruktur. Organisationens centrale virke er RESAM Forum, hvor repræsentanter fra mange forskellige trosretninger samles for at udveksle synspunkter, lære hinanden at kende og fremme dialog på tværs af tro og tradition.
Det, der umiddelbart kendetegner dette samtaleforum, er ikke blot samværet i sig selv, men den vision og mission, der udspringer af det. Her arbejder man med idealet om ’den gode nation’ – et begreb, der bygger på årtusinders visdom og erfaring og forsøger at omsætte disse værdier til et moderne samfundsperspektiv. Formålet er ikke at styre samfundet med religion, men at bidrage til dets udvikling gennem forståelse, tillid og samarbejde.
Det rejser spørgsmålet: Er der egentlig behov for et nyt råd for tros- og livssynssamfund, når der allerede eksisterer og fungerer som et velfungerende forum for netop den form for dialog, flere efterlyser?
Enkelte aktører i den offentlige samtale peger på ønsket om formalisering og statslig forankring, som et nyt råd kunne tilbyde. Det opfattes som en måde at sikre, at staten ikke blot fører tilsyn og i et eller andet omfang overvåger, men også anerkender og engagerer sig i dialog med religiøse fællesskaber. Men her bliver det afgørende, hvad man mener med “formalisering”. Er det nødvendigvis en ny institution med politisk ledelse? Eller kan en eksisterende folkelig platform opfylde det samme behov?
Umiddelbart er der i hvert fald et forum og en ramme for samtale, gensidig respekt og tillidsopbygning – tre af de væsentligste nøgleord i analysen af behovet for et statsligt råd. Flere af de legitime behov, som forskellige tros- og livssynssamfund udtrykker herunder ønsket om repræsentation, anerkendelse og ligeværdig dialog er i princippet allerede i spil.
Derfor kan spørgsmålet om et nyt statsligt råd med fordel reformuleres: Skal man oprette en ny instans fra bunden, med de bureaukratiske og politiske udfordringer, det indebærer? Eller skal man i stedet anerkende og videreudvikle et samtaleforum, som allerede eksisterer og fungerer?
Løsningen er ikke nødvendigvis oprettelsen af endnu en instans, men i stedet for at bakke op om, styrke og synliggøre det, der allerede er og virker. Ved at give en civilsamfundsorganisation, og det samtaleforum der er, plads, anerkendelse og eventuelt lejlighedsvis tilknytning til offentlige samtalestrukturer, kan man imødekomme behovet for formalisering og tillid uden at gå på kompromis med fleksibilitet, respekt for forskellighed og civilsamfundets selvstændighed.
I en tid, hvor der fra tid til anden er debatter om religion og samfund, kunne en afprøvet og eksisterende ramme være et rum på såvel den korte som den lange bane for gensidig læring, dialog og fælles samfundsansvar og således anerkendes som det, det er: et reelt folkeligt alternativ til et statsligt religionsråd.
Kilder:
Biskopper: Der er brug for et statsligt religionsråd | Folkekirken.dk