Åndelig oprustning er ikke statsministerens opfindelse. Den har været på vej i et år

I den seneste måned er der i flere danske medier – deriblandt Kristeligt Dagblad – foregået en livlig debat om behovet for ”åndelig oprustning”. Den begyndte efter, at statsministeren, Mette Frederiksen (S), i en tale til studerende på Aalborg Universitet den 3. april sagde, at ”den militære oprustning ikke kan stå alene”. ”Vi får brug for en oprustning, der er mindst lige så vigtig. Det er den åndelige.”

Hun vendte senere flere gange tilbage til emnet, blandt andet under et besøg på Gjerlev Idrætshøjskole, hvor hun den 1. maj blev interviewet af to af skolens elever. Her forklarede hun, at åndelig oprustning først og fremmest var et spørgsmål om, ”hvordan vi tænker – at passe på og udvikle vores demokrati.” Derfor var det ”enormt vigtigt at kunne skelne mellem nyheder, der er falske, og dem, der er rigtige”.

Men hvis man ser på, hvad statsministeren siden begyndelsen af april har lagt i ”åndelig oprustning” peger begrebet dog i mange forskellige retninger.

Undertiden er kulturen blevet nævnt. Ved en enkelt lejlighed folkekirken. I de danske medier lyder det, som om det er Mette Frederiksen, der har opfundet begrebet. Men det er udtryk for vores tilbøjelighed til at se verden ud fra et snævert nationalt perspektiv. For i virkeligheden har kaldet på åndelig oprustning været på vej i hele Vesteuropa gennem det sidste år, ikke mindst i Norden. Den politiker, som nok klarest har udtrykt behovet for at møde de trusler, vi står over for i dag, med mere end et materielt militært beredskab er den finske præsident Alexander Stubb, som Mette Frederiksen har mødt flere gange gennem de seneste år.

Michael Böss om den åndelige oprustning i Vesten.

Kronik
Kristeligt Dagblad
30/05/2025
Link