Vi har brug for en privatlivskommission, inden overvågningen løber løbsk

I takt med at teknologien rykker nye grænser for, hvad vi kan, er det fristende at lade “kan vi?” blive det eneste spørgsmål, vi stiller.
Men det er ikke nok.
I et samfund, der ønsker at være demokratisk, oplyst og retsstatligt, må vi insistere på også at stille det sværere og langt vigtigere spørgsmål: Bør vi?
Det er netop her, behovet for en uafhængig privatlivskommission er. En instans, der kan tage det nødvendige skridt tilbage, kortlægge udviklingen af overvågningssamfundet, analysere de retlige og teknologiske implikationer – og vigtigst af alt: Bidrage til at genetablere en bæredygtig balance mellem vores tryghed som borgere og vores ret til privatliv.
Tillid bør være udgangspunktet. Men den tillid kan kun opretholdes, hvis vi som borgere har sikkerhed for, at statens magtudøvelse sker med både ansvar og respekt. Det kræver klare spilleregler og et etisk kompas.
Prospekt bakker op om forslaget om at nedsætte en privatlivskommission for at sikre etikken i overvågningsspørgsmålet.
Kommentar
Altinget
15/05/2025
Link
