5/11 Kasper Støvring: Hvad blev der af fællesskabet?
Den 5. november kan du opleve et oplæg af forfatter og idéhistoriker Kasper Støvring, efterfulgt af en samtale mellem Kasper Støvring og Søren Peter Hansen direktør i Tænketanken Prospekt.
Sammen sætter de fokus på, hvordan fællesskab, ansvar og kulturel forankring er grundstenene i det gode liv.
Det gode liv findes dér, hvor mennesker mødes og skaber stærke relationer i familier, naboskaber, foreninger og netværk, som binder lokalsamfundet sammen. Danmark har en rig historie med levende civile fællesskaber, og danskerne er gode til at skabe tillid og samhørighed. Undersøgelser viser nemlig, at livskvaliteten er højest i de mindre byer, og at det ikke nødvendigvis handler om uddannelses- eller velstandsniveau, men snarere om dyder som forpligtelse og ansvarlighed.
I oplægget og samtalen vil Kasper Støvring og Søren Peter Hansen udfolde, hvordan fællesskabets betydning for vores identitet, selvværd og livstilfredshed er afgørende for vores trivsel.
Om Kasper Støvring og Søren Peter Hansen
Kasper Støvring er ph.d. og forfatter til en stribe bøger om politik, kunst og kultur. Senest har han udgivet en bog sammen med kunstmaleren Thomas Kluge. Han er desuden en flittig debattør og foredragsholder.
Søren Peter Hansen er direktør i FOF Aarhus og Tænketanken Prospekt.
Arrangeres i samarbejde med FOF Aarhus.
Tid: 5/11 2025 kl. 19-21
Sted: Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C
Pris: 100 kr.
