Karakterdannelse aktiveres, når samfundet er i krise

egrebet »karakterdannelse« er kommet i vælten, både via en helt ny og omdiskuteret centerdannelse om emnet og i forbindelse med Mattias Tesfayes »åndelige oprustning«, som han annoncerede i et stort interview i Weekendavisen. Endelig spiller begrebet en meget central rolle i Trivselskommissionens aktuelle rapport.

Men begrebet er ikke nyt. Forholdet mellem pædagogiske og politiske værdier har været en integreret del af pædagogikken siden antikken, og i visse perioder har begrebet været særligt fremhævet. I det følgende vil jeg lave nogle nedslag i begrebets skolehistoriske manifestationer. Min tese er, at begrebet som allerede nævnt altid er latent til stede som dannelseskategori, men at det for alvor aktiveres i krisetider.

Sidst begrebet for alvor spillede en rolle var i perioden 1937-1975, dvs. mellem to store skolelove, som ændrede folkeskolens formålsparagraf. I 1937 indskrev den daværende radikale undervisningsminister, Jørgen Jørgensen, ordet »karakterdannelse« direkte i den nye formålsparagraf, hvor begrebet skulle supplere et reformpædagogisk fokus på »anlæg og evner«, som udsprang af 1920’eres pædagogiske diskussioner.

Læs om karakterdannelse i denne artikel i Årsskriftet Critique.

Tidsskriftsartikel
Årsskriftet Critique
05/05/2025
Link