Nu må vi tage det alvorligt: Alle skal have ret til at kende deres egne rødder

Fertilitet fylder mere og mere i den politiske debat, og det er positivt, at Danmark – og resten af Norden – begynder at tage de faldende fødselstal alvorligt. Men midt i snakken om muligheder og incitamenter til at få børn glemmer vi en vigtig gruppe: donorbørnene.

Vi befinder os i en virkelighed, hvor assisteret reproduktion, sæd- og ægdonation og fertilitetsbehandling er blevet hverdag. Teknologien og lovgivningen udvikler sig hastigt – ofte hurtigere end de etiske overvejelser kan følge med. For hvem sætter egentlig grænserne for, hvor mange børn én donor må være genetisk ophav til? Og hvem tænker på barnets ret til at kende sit ophav?

I dag kan en enkelt donor – især gennem internationale cryobanker, hvor Danmark er blandt de største aktører – være genetisk ophav til hundredvis af børn. De fire nordiske etiske råd har derfor med rette opfordret til en international grænse for antallet af børn per donor. Det handler ikke kun om regulering. Det handler om mennesker.

Søren peter Hansen om etikken bag sæddonation.

Kommentar
Århus Stifttidende
02/05/2025
Link