Europa stander i våde: Krig ved østflanken. En storebror, der ikke gider os mere. En uoverskuelig, økonomisk situation. Et teknologisk kapløb, der vindes af kinesere. En migrationssituation, der til stadighed skaber usikkerhed og utryghed blandt europæerne. Regulering af og kontrol med europæernes dagligdag og fælles samtale. Et stadig mere modløst kontinent.

Jo, problemerne er skam både store og reelle her i »den gamle verden«. Men så er det jo heldigt, at vi har en fælles, europæisk union til at tage hånd om disse grundlæggende udfordringer og problemer, som Europa står i og med.

At europæerne bliver nødt til at tage Europa mere alvorligt, turde efterhånden være åbenlyst for enhver. Selv redaktøren for nærværende tidsskrift har begået en slags opus om nødvendigheden af et stærkt Europa. Endda sammen med ingen ringere end Søren Pind.

Men ét er erkendelsen af at have problemer. Noget andet er beslutningen og handlingen: Hvad skal der til? Hvad skal der ske herfra? Og her er spørgsmålene, uklarhederne og tvivlen stadig rådende.

Eller det vil sige: Det er den for nogle. For mange steder rundt om i Europas hovedstæder er konklusionen nemlig entydig og klar: Europas udfordringer kræver mere EU.

Flere finansielle muskler til unionen. Fælles gæld til unionen. Mere koordinering og styring – også selvom man kalder det et opgør med EU’s omsiggribende regulering. Mere fælles dit og mere fælles dat.

Men er det nu så simpelt som det?

Det spørgsmål stiller Morten Jarlbæk Pedersen i denne artikel.

Tidsskriftsartikel
Årsskriftet Critique
25/04/2025
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

Nødvendige Cookies

Nødvendige cookies bør være aktiveret til enhver tid, så vi kan gemme dine præferencer for cookie-indstillinger.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.