I 90 år har Konservative Studenter været et frirum for borgerligt sindede studerende
Der er fortsat portvin i glasset, når der diskuteres politik – præcis som man kan forvente af en 90-årig. Men den studenterpolitiske forening Konservative Studenter i Aarhus har løsnet slipset en smule og rummer i dag et bredere politisk spænd af borgerlige studerende end tidligere, for eksempel er formanden moderat.
”Til studenterne af 1934 siger vi: Når I nu til efteråret kommer til Aarhus, meld jer da også ind i KU og den konservative fraktion og vær med i kampen mod den forløjede marxismes kulturfordærvende og samfundsnedbrydende ødelæggelsesvirksomhed og vær med i kampen for det nationale arbejdes og fællesskabets indførelse”.
Der blev ikke sparet på gloserne, da Konservativ Ungdom i 1934 i Studenterrådets blad Den jydske Akademiker annoncerede den nært forestående oprettelse af Konservative Studenter i Aarhus.
90 år senere står den studenterpolitiske forening for konservativt orienterede studerende på Aarhus Universitet stadig, og det fejrer foreningen 7. september med en jubilæumsfest.
I dag er det godt nok en ung moderat, Max Manøe Bjerregaard, der er formand i den konservative forening, men det er ikke så mærkværdigt, som man kunne tro. Foreningen har udviklet sig siden 1930’erne, forsikrer han.
Christian Egander Skov er blevet interviewet af Omnibus i forbindelse med Konservative Studenter i Aarhus’ 90-års-jubilæum i weekenden.
Artikel
Omnibus
06/09/2024
Link